En simpel forklaring på, hvad bogføring er: det at føre regnskab. Det er måske ikke så umiddelbart ud fra bare navnet, men det er altså betydningen. Grunden til, at det hedder bogføring er, at det stammer fra før digitalisering, hvor man ikke havde it. Man førte derfor regnskab i en bog, og dermed ikke elektronisk. Man kaldte dette en hovedbog. Det var essentielt at have, da man let kunne slå op i denne hovedbog, for at tjekke virksomhedens økonomiske balance eller forrige resultater. I dag er bogføring lidt anderledes. Man gør det ved hjælp af it-programmer, som man kalder for regnskabsprogrammer el. bogføringsprogrammer. Disse programmer kan let udskrive en rapport over resultat, balance osv. Excel er f.eks. et program, der ofte bliver brugt til dette.
I denne artikel vil du finde nogle råd til, hvordan man kan bogføre. Dette vil blive gjort ved hjælp af nogle eksempler.
Eksempler på bogføring – sådan lærer du at holde styr på økonomien!
Bogføring er en god måde at holde styr på økonomien på. Og det kan jo være vigtigt i mange situationer, især hvis man er selvstændig og har privat virksomhed. Der er nogle krav til de programmer, som man kan bruge, som f.eks. skal rettes efter bogføringsloven. Det er selvfølgelig individuelt, hvordan den enkelte virksomhedsejer vælger at bogføre. Du kan hyre hjælp på nettet, hvis du har lyst, f.eks. via denne side: https://www.sandgravsolutions.dk/bogfoering/.
Herunder vil du finde et par eksempler på, hvordan man kan gøre det. Det er selvfølgelig ikke ment som den eneste måde, men bare nogle eksempler til dig, som godt kunne tænke sig at lære det.
Eksempel 1: Efter du har sendt en faktura til kunden, så noterer du kunden i programmet og krediterer på din konto for omsætning. Når du så ved, at kunden har betalt, så kan du kreditere kundens konto og debitere banken – det vil sige, at kundens konto kommer i nul, og beløbet som, der er omsat for vil nu stå på denne omsætningskonto og i banken.
Eksempel 2: På præcis samme måde kan det ovenstående eksempel gøre sig gældende for kreditorfakturaer. Den pågældende kreditor skal derfor også krediteres og debiterer derefter på resultatopgørelsens konto, hvor den varer el. ydelse, som du har erhvervet, hører til. Når fakturaen er blevet betalt, debiteres kreditoren og krediterer banken.
Eksempel 3: En helt tredje måde, som man også kan gøre det på, er nemlig posteringer. Du kan have posteringer helt uden det samme krævende bogføringsarbejde, f.eks. i tilfældet af, at du har købt øl til personalet efter arbejde og har udlæg. Dette kan derefter blive debiteret på personalets konto for omkostninger og derefter krediteres det i banken.
Hvorfor skal man så bogføre? I bund og grund så handler det jo om at holde styr på, hvor mange penge ens virksomhed har til gode og hvor meget der skyldes ud. Det vil sige, at man holder styr på virksomhedens værdi. I tilfælde af, at der ikke er styr på bogføringen i en virksomhed, så kan det have indflydelse på bankens beslutning om at låne penge i fremtiden.